Kerneværdier
Kerneværdier skaber grundlaget for værdibaseret ledelse og samarbejde. Et bureau, der ikke kender sine egne værdier, har ikke noget at sælge. En kunde, der ikke kender bureauets værdier, har ikke noget at købe.
Vores værdier tager afsæt i vores eksisterende situation, men de er samtidigt perspektiveret i forhold til den verden, vi er på vej ind i.
For os er kerneværdier et strategisk værktøj, der skaber grundlaget for ledelsens og medarbejdernes adfærd, holdninger og fokusområder.
Bureauets kultur og profil er altså et resultat af vores værdisæt.
VILJE INTELLIGENS RESULTATER
Hvad betyder det for dig?
Disse tre ledeord er i bund og grund det, du kan forvente af alle vores løsninger og vores måde at agere på. Ordenes betydning er vores interne succeskriterier og ledestjerne. Og det gælder uanset, hvilke niveauer vi samarbejder på, og hvilke forretningsområder det handler om.
Her er en mere uddybende definition:
Med vilje vil vi vise dig, at vi arbejder med stor passion og engagement, og at vi hver gang vil skabe løsninger, dør en forskel for dig og din virksomhed.
Det betyder også, at vi arbejder, til opgaven er løst, og bruger den tid, der skal til for at opnå det ønskede resultat.
For os handler intelligens om at opnå de bedste resultater hurtigst og billigst.
Her på bureauet ansætter vi kun medarbejdere, der inden for deres arbejdsfelt har en intelligens, der gør dem i stand til at skabe de bedste løsninger.
Rutiner er fortid, innovation er nutid og fremtid. Vores virkemidler er analyse, strategi, kreativitet og timing. Kobler man disse midler sammen, finder man ud af, at resultaterne alene er begrænset af den vilje og intelligens, der ligger bag.
Vores mål er, at alt, hvad vi foretager os her på bureauet, skal munde ud i enestående resultater.
Resultater handler om bundlinie og om at flytte både varer og holdninger. Som kommunikationsbureau arbejder vi dog også ofte med opgaver, hvor formålet er at sikre en klar forståelse og forankring af informationer i en given målgruppe, f.eks. i forbindelse med oplysnings- og informationskampagner til det offentlige.
At vi har resultater som en kerneværdi er din sikkerhed for, at resultater ikke bare er noget, vi siger, men reelt er noget, vi er.
Virksomhedens eget værktøj til at få styr på affaldet.